Tjeklisten er tænkt for hjemmeside ejere, som ikke er eksperter, men har brug for en god liste at gå igennem sammen med leverandøren bag hjemmesiden og kan derfor også bruges som en god start til en kravspecifikation. Listen kan også benyttes af erfarne udviklere, som har brug for en tjekliste til at huske alle elementer.

Opstart af projekt

Oprettelse af kravspecifikation

Skal indeholde, hvordan siden skal fungere, gerne i punktform med wireframes, se eksempel på kravspecifikation

Oprettelse af kontrakt

Skal indeholde kravspecifikation, prisen og betingelser for aflevering

SEO: Byg url-rapport af eksisterende side

Sikr, at alle nuværende url’er gemmes, prioriteret efter vigtigste først. Denne skal du bruge, når de gamle sider skal redirectes til de nye,
når det ikke er muligt at beholde samme struktur.

Tjekliste af hjemmeside under implementeringsfasen

Sikkerhed: Installer SSL certifikat

I dag er anbefalingen, at du skal installere SSL, uanset om du har en webshop eller en alm. side. Adressen i browseren skal starte med https:// og lyse grøn.
Test at det er sat korrekt op via SSL Labs

Sikkerhed: Verificer SSL certifikat

Gennemgå alle sider og sikr, at hængelåsen i browseren lyser grøn. Test på denne link alle dine sider for usikkert indhold automatisk.

Form felter: Sikr, form indtastning fungerer

Gennemgå all forms på siden og test, at de fungere korrekt med og uden data, samt sjove data som æøå/-#<>'”

Test kontakt links

Tjek at mail links benytter mailto:xxx@xxx.dk og telefon nr. bruger tel:12121212

SEO: sikr, at adressen er korrekt sat op

I forhold til (lokal) seo er det vigtigt, at adressen er sat korrekt ind på siden med html adress tags

SEO: sikr, at alle sider har et h1 tag

Overskriften på siden skal være pakket ind i et h1 html tag

Hastighed: Test siden via Google Pageinsights

Anbefalingen er 90 for desktop og 90 for mobil. Er den lavere gør det dog heller ikke noget

Hastighed: Test siden via Google Mobil Check

Sikr, at siden består google mobilvenlighed her https://search.google.com/test/mobile-friendly og https://testmysite.withgoogle.com/intl/en-gb

Hastighed: Sikr at billeder er komprimeret korrekt

Sikr, at siden ikke fylder for meget. Billeder må ikke fylde flere Megabyte. Komprimer manuelt billeder via kraken.io eller benyt deres API.

Tracking: Husk at opsætte Google analytics

Test at trafik og lign. registreres korrekt i Google Analytics

Tracking: Husk at opsætte Facebook Pixel

Test at trafik og lign. registeres korrekt i Facebook

Opsætning af god fejl side (404)

Sikr, at broken links håndteres korrekt på siden. Helst med log. Test ved at tilgå en tilfældig ikke-eksisterende side på hjemmesiden f.eks. https://domæne.dk/blabla

SoMe: Opsætning af links til SoMe konti

Sikr, at links er opsat til ønskede SoMe konti, såsom Facebook, Twitter og Instagram samt andre.

SoMe: Deling af indhold med struktureret data

Sikr, at alle links på siden har struktureret data opsat korrekt, så sidens indhold fremstår pænt når den
deles på social medier. Test url’er her https://search.google.com/structured-data/testing-tool/u/0/?hl=da

SEO: Udfyldte titler på alle sider

Sikr, at alle sider har en korrekt og passende titel.

Design: Understøttelse af responsiv layout efter skærmstørrelse

Sikr, at alle sider er responsive dvs. at layout tilpasser sig skærmens størrelse, så siden stadig er funktionel og overskuelig.

Design: Understøttelse af mest benyttede browsere på populære operativsystemer

Sikr, at siden kan benyttes på de mest populære browsere, såsom Google Chrome, Firefox, Internet Explorer 11 og Edge. Skal testes på Windows, Mac samt mobile operativsystemer som Android og iOS.

Design: Understøttelse af specialtegn

Sikr, at siden kan håndtere specialtegn såsom æ ø å samt / \ # @ osv. Test oprettelse af produkter og andet med disse specialtegn i title, beskrivelse og andre steder.

Design: Opsætning af cookie disclaimer

Sikr, at der er opsat cookie disclaimer som advarer brugeren om tracking hvis opsat

SEO: oprettelse af korrekt canonical

Tjek at sider, som søgeresultatsider, er oprettet med canonical, så der ikke indexseres tusindvis af indholdstynde varianter

SEO og SoMe: oprettelse af open graph meta

Sider skal indeholde open graph meta data, som beskriver titel og billede, og test, at SoMe delinger står korrekt

Når hjemmesiden er online

Sikr, at der kun eksisterer een version af siden

En side kan eksistere både med og uden www, samt med og uden SSL. Sikr, at 3 af versionerne redirecter til den fjerde.
Test din side her.
Læs guideline til at rette dette i .htaccess.

Email: Sikr, at siden kan sende emails ud

Test oprettelse, kontakt form eller lign. og sikr, at email modtages korrekt

Email: Sikr, at SPF record er opsat

Sikr, at SPF record er opsat i dns, for at øge modtagelse i indbakken. Læs mere uddybende omkring spf og dkim opsætning.

SEO: Sikr, redirects fra gamle links til nye

Alle gamle url adresser skal pege på nye url adresse. Se her hvordan https://errorlog.dk/guides/htaccess/301-redirects

Hastighed: Overholder siderne kravet for responstider

Sikr, at den indledende download af html holdes under 600ms

SEO: Dobbelttjek robots.txt for indekseringsproblemer

Sikr, at google og andre søgemaskiner korrekt kan (re)indeksere siden. Gælder især for WordPress og lign. CMS systemer,
som direkte kan indstille siden til at blive deindekseret.

Gennemfør en live betaling med rigtig kreditkort

På sider med betaling, gennemfør et rigtigt køb og sikr, hele processen.

Tjek integrationer

En webshop har ofte flere integrationer til eksterne systemer. Sikr, at disse integrationer kører i produktions mode og ikke test mode. Det kan f.eks. være integration til regnskabsprogram som skal testes.

Backup af filer og databasen

Sikr, at backup er opsat og funktionel af database og filer. Se hvordan du opsætter backup på dine hjemmeside

Sikkerhed: Opdatering af test bruger konti

Sikr, at test brugerkonti er opdateret, så ingen kan logge ind med test eller lign.

SEO: Tjek Google webmaster console for indexserings problemer

Opsæt og sikr, at siden kan indekseres korrekt igennem værktøjet google webmaster console.

Overvågning: Opsæt overvågning, som giver besked ved nedbrud

Sikr, at der er opsat en basal form for overvågning, som giver besked via e-mail, når der er nedbrud. Det kan f.eks. være pingdom

SEO: sikr, at dine sider er seo optimeret

Test alle url’er på siden igennem CTR score analyser, og få en indikator for, om dine titel og beskrivelser er gode nok

Overvågning: Hold øje med om dit domæne udløber

Det er bedst at registrere 5 år eller mere forud, og tilføj udløbsdato til kalenderen. Tilføj ekstra sikkerhed ved at opsætte en service til at holde øje med det for dig
og give besked, når det er tid. Tjek udløbsdato på domæne.

Vedligeholdelse fremadrettet

Sikkerhed: SSL certifikatet vil udløbe efter xxx antal år

Opret udløb i en kalender med påmindelse 1 måned før, så der kan tages hånd om det

Hastighed: Løbende optimeringer af siden

Algoritmer ændrer sig, og siden skal følge med for at bevare sin position. Indsæt regelmæssige tjeks i kalenderen f.eks. hver 3. måned

Guide til hastighedsoptimering

Backup: Foretag backup og verificer dem

Verificer løbende dine backup. Den dag der er behov for at gendanne, er det nødvendigt, at den også virker korrekt. Gendan f.eks. på en testserver

Sikkerhed og drift: Opdatering af plugins og lign.

Opdater plugins, theme og CMS system løbende for at sikr, imod udnyttelse af hjemmesiden og forøg stabiliteten med bug rettelser. WordPress f.eks. er et
mål pga. dens popularitet og udbredelse. Benyt en service aftale til dette

Sikkerhed og drift: Scan siden aktivt

Scan siden udefra ved hjælp af en service, som Detecify (betalt), som fungerer på den måde at den prøver at scanne hjemmesiden for malware og andre tegn på, at den kan være hacket samt åbenlyse huller.

Modtag vigtige opdateringer til listen igennem vores mailing liste

Du kan downloade hele listen som PDF til udprint, som kan lægges ved siden af tastaturet. Download PDF tjekliste