INDEXED Webbureau

Content Management System

Content Management System

De fleste virksomheder har brug for et CMS (Content Management System) af en eller anden grad, når de skal håndtere og tilføje indhold (content) til deres hjemmeside. Der findes færdige CMS, som kan en masse ting, og hvor det styres via moduler og plugins. Så der dedikerede systemer, som kan få ting, men som tilgengæld gør dem rigtigt godt.

Hvad er behovet?

Når man skal ud at shoppe og vælge system, bør man gøre sig nogle tanker omkring, hvad man vil. Den første beslutning er, om man skal styre det hele selv eller vil lade et bureau opsætte indholdet for sig, og man blot selv skal levere tekster.

Når man styrer indholdet 100% selv

Hvis man har modet på det, så kan man håndtere sin hjemmeside helt selv. Til dette findes der en række open source systemer, som kan opsættes på en hjemmeside. Her kan nævnes populære systemer som Wordpress og Drupal og en række mindre kendte. På især Wordpress kan man komme hurtigt igang, når det først er installeret på hjemmesiden. Her kan man nemt opsætte et gratis tema, som er designet på hjemmesiden, og så kan man installere flere plugins som udgør funktionaliteten på hjemmesiden.

Mængden af temaer og plugins er overvældende, og det kan nogen gange være en jungle lige at finde det, som virker og passer til ens behov. Ofte skal man prøve et par temaer, før man finder det rette. Nogle plugins fungerer uden rettelser, og andre skal have lidt opsætning først. Det afhænger meget af funktionalitet og kvaliten af plugins. Husk at plugins her udvikles af programmøere verden over, og de udvikles ofte i fritiden.

Er det "Gør det selv", man vælger, er prisen ens tid, da CMS systemet er gratis, og det er mange temaer og plugins også.

Når et webbureau opsætter og styrer sitet

Når man får erfarne folk til at opsætte og vedligeholde hjemmesiden for sig, så har de allerede erfaring med en masse plugins og har fundet de bedste og fået en masse erfaring med dem. Derfor vil de hurtigt få opsat dem korrekt og opsat indholdet, så det står korrekt. Her vil man ofte lave en gylden mellemvej, hvor webbureauet opsætter siden, og kunden selv lægger indholdet ind, hvor det er muligt.

Valget af CMS system i sådan en situation er ofte et valg webbureauet foretager udfra kundens behov og i samråd med denne.

Når man ikke benytter et allround CMS system

Det er ikke påkrævet at benytte et CMS system. Faktisk er der rigtig mange, der IKKE kører med et sådan system af mange grunde. Skal man have en webshop , og har man en dedikeret platform til netop webshoppen, eller skal man have bygget et site til opgaver, et site til auktioner eller andet, så kan man med fordel undgå CMS systemet og få en dedikeret løsning. Herved opnår man mange fordele, og løsningen bliver mere skarp, idet man undgår alt det ekstra, som følger med et CMS system. Hvis vi sammenligner med Microsoft Word, som mange benytter, så indeholder det mange tusind features, som kun 1% benytter, og de resterende 99% benytter ca. 20 features. Word kan være rigtig svær at finde rundt i, da det netop understøtter så mange ting og "kan alt". De samme regler gælder for CMS systemer som Drupal. Bygger man i stedet en dedikeret løsning, så får man præcis det, man har brug for, og det gør at brugervenligheden kommer i top, og løsningen vil køre super hurtigt.

CMS platforme

Når der skal vælges CMS platforme, er det ofte en god ide af vælge een af de mest populære, hvilket der som regel er en god årsag til. En populær platform har en stort community, som bakker op om løsning og aktivt udvikler den hele tiden. Det sikrer, at fejl bliver rettet, og nye features kommer til. Derudover er det vigtigt, at de plugins, som der bliver valgt, også bliver aktivt udviklet og vedligeholdt. Ofte er plugins det svage led i sådan en løsning, så det er et ret vigtig punkt. Når en platform som Wordpress bliver hacket, er det 9 ud af 10 gange de eksterne plugins, som reelt bliver hacket og ikke selve platformen. Det er derfor ret vigtigt, at man inkluderer løbende opdateringer af Wordpress plugins som en del af dagligdagen. Dette kan man ofte selv gøre eller udlicitere til webbureauet.

Konklusion

Overvej dine behov og hvilken slags løsning, du og din virksomhed har behov for. Det er ikke altid, at en "kan alt" CMS løsning er svaret. Ofte kan en specialiseret løsning være det, som din virksomhed har behov for.

Sådan får du et CMS system

Skal du have et CMS system eller en dedikeret løsning til en god pris, så kontakt Peter på 28 43 42 39 eller brug vores kontaktformular, og så vender vi tilbage til dig.

Vi kan også hjælpe med andre ting

Programmør

Peter Sørensen
Peter Sørensen
Pragmatisk programmør

Vi bygger CMS løsninger, som vi selv kan være stolte af. Der er ikke noget, som hedder hurtige løsninger. Som kunde kan du føle dig tryg ved at overlade løsningen til os.