PHP Programmør stilling

PHP programmør søges til ny stilling

Vi søger en erfaren PHP udvikler til fuldtidsstilling, som skal udbygge og vedligeholde e-commerce løsninger for vore kunder i en udfordrende dagligdag.

Om Indexed

Indexed er et webbureau, hvor vi lægger vægt på kvalitet frem for kvantitet. Vores opgaver består i at bygge specialiserede løsninger til kunder, som har krævende og komplekse behov. Én af vores kernekompentencer er at optimere både nye og eksisterede websites, så de yder mest muligt.

Om dig

Du skal være PHP udvikler med flere års erfaring, og du skal kunne arbejde selvstændigt med opgaver. Erfaring med OOP kodning er et must, og det er en fordel, hvis du har erfaring med flere af de større PHP frameworks og CMS systemer såsom Symfony og Wordpress.

Din profil

Du har en bred erfaring med webløsninger. Du har dyb indsigt i MySQL og måske andre databaser som ElasticSearch. Du har erfaring med eller har prøvet unit testing og eksperimenterer gerne med Composer eller Angularjs, når du har tid. Du har erfaring med Linux servere og kan klare den basale opsætning.

Du kommer måske fra et eksisterende webbureau men ønsker mere indflydelse på dit arbejde og frihed til at vælge den rette løsning samt at bygge større løsninger med ugentlige deployments.

Hvis du nikker genkendende til denne liste, er du et match for os.

  • Projektet skal altid ligge under versionsstyring som f.eks. git
  • Kodningsstandard via PSR er en selvfølge
  • Kodebasen testes ordentligt på en QA server, før det lægges på produktion
  • Vi undersøger altid, om der allerede findes en kodestump, som kan det, som vi skal bruge, før vi går igang
  • Composer er for PHP hvad Bower er for Javascript
  • Overvågning og automatisering
  • Du bruger den tid, der skal til, for at hver feature bliver løst med det samme og ikke senere

Vi tilbyder

Et udfordrende miljø, hvor der bliver stillet krav, men hvor du også kan lære os en ting eller to. Vi har kontor i centrum af Hadsten på den gamle Banegård, så der er rigtig gode togforbindelser både til Randers, Viborg, Skanderborg og Århus C, og ellers ligger vi 5 min. kørsel fra E45. Vi har frokostordning og spiser sammen med fællesskabet på Banegaarden, hvor der sidder flere virksomheder, som vi netværker med.

Løn efter kvalifikationer.

Hvis du syntes, at dette lyder interessant så skriv en ansøgning, som fortæller lidt om dig, og hvad du har lavet de seneste år. Send gerne links til projekter, som du har lavet, er i gang med eller hvis du har deltaget i open source projekter.

Send din ansøgning til Peter Sørensen peter@indexed.dk. Du er også velkommen til at ringe til Peter og tage en uformel snak på 28 43 42 39.

Der er naturligvis fuld diskretion, hvis du sidder i eksisterende stilling. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har det rigtige match så send din ansøgning hurtigst muligt, da vi gerne vil høre fra dig.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.