Webudvikler - Indexed.dk

Webudvikler søges til ny stilling

Se du se dig selv som webudvikler på WordPress løsninger så læs med her

Vi søger en webudvikler til fuldtidsstilling, som skal udbygge og vedligeholde løsninger for vore kunder i en udfordrende dagligdag.

Om Indexed ApS

Indexed er et webbureau, hvor vi lægger vægt på kvalitet frem for kvantitet.
Vores opgaver består i at bygge og vedligeholde specialisede løsninger både på vores egen platform men også open source såsom WordPress og Prestashop.
Vores brede spænd af kunde opgaver gør at du vil komme vidt omkring og blive teknisk udfordret.

Om dig

Du skal være webudvikler som brænder for hvad du laver, og du skal kunne arbejde selvstændigt med opgaver.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med flere af de større PHP frameworks og CMS systemer såsom Symfony, Laravel og WordPress men er ikke et krav.

Din profil

Du har en bred erfaring med webløsninger spredt over flere frameworks.
Du kan vedligeholde kode i PHP men er ikke nødvendigvis ekspert.
Du kan opsætte og designe hjemmesider og syntes at det er fedt når det spiller.

Du kommer måske fra et eksisterende webbureau men ønsker mere indflydelse på dit arbejde og frihed til at vælge den rette løsning og rette teknologier.
Du ønsker måske mere kontakt og sparring med dem som du leverer løsningen til.
Du har ideer som du gerne vil se blive ført ud i livet.

Du følger tingene til dørs første gang.

Vi tilbyder

Et udfordrende miljø, hvor der bliver stillet krav, men hvor du også kan lære os en ting eller to.
Vi har kontor i centrum af Hadsten på den gamle Banegård, så der er rigtig gode togforbindelser
både til Randers, Viborg, Skanderborg og Århus C, og ellers ligger vi 5 min. kørsel fra E45.
Vi har frokostordning og spiser sammen med fællesskabet på Banegaarden, hvor der sidder flere virksomheder, som vi netværker med.

Løn efter kvalifikationer.

Hvis du syntes, at dette lyder interessant så skriv en ansøgning, som fortæller lidt om dig, og hvad du har lavet de
seneste år. Send gerne links til projekter, som du har lavet, er i gang med eller hvis du har deltaget i open source projekter. Links til github profiler modtages også.

Send din ansøgning til Peter Sørensen peter@indexed.dk. Du er også velkommen til at ringe til Peter og tage en uformel snak på 28 43 42 39.

Der er naturligvis fuld diskretion, hvis du sidder i eksisterende stilling.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har det rigtige match så send din ansøgning hurtigst muligt, da vi gerne
vil høre fra dig.

Ansøgningsfrist 1. juni 2019