Svar:
Et cron job er bare et andet ord for en planlagt opgave - altså en gentagen opgave som du har mulighed for selv at definere hvor ofte skal udføres. Ved at benytte Cron Jobs kan du fortælle serveren at den skal udføre en bestemt kommando på et bestemt tidspunkt på dagen, ugen, måneden eller endda året - det er helt op til dig hvor ofte den skal udføres. Dette er en funktion som er indbygget i Linux-operativsystemet som stort set alle PHP-servere (PHP er det programmeringssprog Wordpress og dette plugin er skrevet i) benytter. Cron Job funktionaliteten er måske, eller måske ikke, direkte tilgængelig for dig. Dette betyder, at du måske skal have hjælp fra din web-host for at opsætte et Cron Job. Nogle gange er det dog muligt at gøre selv, hvis du har adgang til et kontrolpanel som for eksempel cPanel, og din web-host har aktiveret muligheden for at opsætte Cron Jobs heri.